12/03/2022

DM-guld i Mix-double til Sønderjylland

Vi er stolte af titlen, der blev vundet af Mathias Thyrri og Amalie Magelund ved DM i Esbjerg midt i februar. I finalen vandt de over Alexandra Bøje og Mathias Christiansen i to tætte sæt med 21/18 og 22/20.

Mathias Thyrri startede som 6-årig med at spille badminton i Aabenraa Badminton Club. I 2015 flyttede han til Odense, hvor træningen foregik i OBK, mens han stadig spillede på Aabenraas førstehold. I 2018 skiftede Mathias til Værløse, hvor han sammen med ligaholdet har været med helt fremme i slutspillet om hold-guldet, det vi kender som Final 4. Fra næste sæson står der Hvidovre på klubtrøjen. Til daglig er Mathias en del af elitetræningen i Brøndby. I denne weekend var Mathias et smut i Aabenraa, og vi fik lov at stille et par spørgsmål.

Hvordan husker du din tid i Aabenraa Badminton Club? ”Jeg husker tiden som rigtig god. Træningen var god. Der var et godt træningsmiljø og kammeratskab. Som spiller blev man taget seriøst, og der blev stillet krav til spillerne fra både trænere og klubfolk.Har du et godt råd til de sønderjyske ungdomsspillere? «Tro på det. Man behøver ikke være den bedste i ungdomsårene, for at nå til tops som senior”.

Ud over DM-guldet i mix-double sammen med makkeren og kæresten Amalie Magelund, opnåede Mathias også en 3. plads og dermed bronze i herredouble sammen med Lasse Mølhede fra Skovshoved. Næste uge spilles der German Open, herefter All England og Swiss Open. Vi glæder os til at følge dig Mathias.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Badminton Sønderjylland er en af de otte kredse under Badminton Danmark, der hver især hjælper med at give spillere og klubber de bedste oplevelser med badminton i Danmark.
Badminton Danmark

Kontakt os

This field is required
This field is required
This field is required
This field is required
This field is required
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram